Applikationssupporter med gode formidlingsevner søges
Sætter du en ære i at hjælpe kollegaer og yde en god service. Kan du lide at have kontakt til mange og har du en naturlig interesse i digitalisering og automatisering af arbejdsprocesser.
Så har vi et fedt job til dig!
Bliv en del af et stærk team hos Dalgas
Vi søger en serviceminded Applikationssupporter med gode formidlingsevner til at supportere vores systemer. Du vil spille en central rolle i at sikre support på vores systemer og i udviklingen af vores ERP-system. Du bliver en del af Digitaliseringen, hvor du indtræder i et dygtigt team på i alt 5 medarbejdere, der alle arbejder for at understøtte Dalgas digitalt på bedst mulig vis. På kontoret har vi en uformel omgangstone og plads til humor.
Dine opgaver:
- Support i anvendelse af vores standard systemer (Excel, Co-pilot, Outlook, MS Teams, SharePoint, Power Automate, AX 2012).
- Håndtere og videreformidle fejl i ERP-systemet.
- Beskrive ERP udviklingsønsker i samarbejde med digitaliseringschefen samt test af ERP-tilretninger.
- Undervise brugerne i anvendelse af systemer og understøtte implementeringsfasen samt udarbejdelse af E-learning materiale og afholdelse af webinarer.
- Identificere mulige automatiseringer af arbejdsprocesser, herunder anvendelse af Power Automate og AI.
- Hjælpe med AX 2012 tiltag, herunder oprydning og performanceforbedringer.
- Gennemføre mindre projekter i samarbejde med digitaliseringspartnere.
Hos os får du:
- En fleksibel hverdag – stor frihed i planlægningen af dit arbejde.
- Spændende udfordringer og mulighed for at lære.
- Et stærk team – dygtige kollegaer, der hjælper hinanden.
- En vigtig rolle i hverdagen på kontoret.
- Gode udviklingsmuligheder – og faglig sparring.
Vi søger dig, der:
- Elsker IT og har dybdegående kendskab til Microsoft 365.
- Evt. er uddannet cand.audit, cand.merc eller cand.oecon eller lign. Du må gerne være nyuddannet eller med et par års erfaring.
- Er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye systemer og teknologier.
- Er hjælpsom og serviceminded samt evner at prioritere i dine opgaver.
- Behersker engelsk i skrift og tale.
Friheden til at forme. Naturen til at gro.
Hos Dalgas kan du bruge din faglighed og vokse i takt med dine ønsker. Uanset om du drømmer om en stabil hverdag eller stræber efter ledelse og ansvar – så får du et balanceret arbejdsliv med frihed under ansvar. Og så får du dygtige, erfarne kollegaer med rødderne solidt plantet i en uhøjtidelig kultur.
Om Dalgas
Dalgas er en international anlægs-, handels- og servicevirksomhed med 800+ kolleger på tværs af syv lande. Vi udvikler og vedligeholder dét, der betyder noget for dig. De små udearealer og den store skov. Det åbne land, havet og byens grønne oaser.
Vi er anlægsgartnere, skovfogeder, plantningskonsulenter, projektledere, ledere, specialister – og meget mere. Og så er vi en del af Hedeselskabet, der har sat spor i landskabet siden 1866 og som giver en del af sit overskud tilbage til naturen.
Sammen bygger vi en bæredygtig fremtid – med naturen som partner.
Skal du med på holdet? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!